25-10-2021

MANDERÅDGIVNING

Det er ikke nemt som mand i dagens Danmark at finde ud af, hvad man skal tænke og mene om ligestilling og ikke mindst hvordan man selv skal manøvrere i forhold til kvinden og hendes stærke dagsorden i ligestillingsdebatten og ude i praksis – i samfundet og i hjemmet.
En rigtig mand?
Der er det her med identiteten? – Hvad vil det sige at være en mand? – Vi mænd er efterhånden mest opdraget af kvinder - derhjemme, i institution og i skolen. Vi mangler mandlige rollemodeller. De ”rigtige mænd”, som vi mest møder i computerspil eller i kriminelle bander er ligesom for meget. Og de ”rigtige mænd”, vi møder ude i samfundet, som burde kunne ses som realistiske rollemodeller, nemlig stærke og manuelt dygtige arbejdere og håndværkere, har lav status. – Også hos kvinderne, der i stedet går efter de højtuddannede, - som de selv i øvrigt udgør flertallet af (25% kvinder er højtuddannede, mens kun 18 % mænd er det). Den lave status viser sig også ved, at de kvindelige opdragere ikke vægter deres sønners manuelle færdigheder samt evne til at påtage sig hårdt, fysisk arbejde og ”op kl. lort”. – Drenge forberedes ikke til det manuelle arbejdsmarked – og ender derfor med at blive erstattet af importeret, disciplineret og hårdtarbejdende arbejdskraft fra østlandene.
Magtens mænd
Så bliver vi konstant mindet om, at der ikke er ligestilling bl.a. fordi de magtfulde topchefer, bestyrelsesmedlemmer og kommunalpolitikere oftest er mænd. – Ofte mænd, der knokler sygeligt for at opnå positioner, som kvinderne i virkeligheden og fornuftigt nok ikke gider, fordi de også gerne vil prioritere familie og andet livsindhold. Jo selvfølgelig findes der hist og her mandelobbyer, der bevidst eller ubevidst holder kvinderne ude, men handler den skæve kønsfordeling ikke mest om, at mænd og kvinder prioriterer forskelligt.
I toppen af samfundet er der ikke ligestilling, - og mandefag belønnes ofte bedre end kvindefag (løngab på 12%). Er det undertrykkelse af kvinder, eller er det fordi mænd – fordi sådan er mænd - både individuelt og kollektivt har presset mere på for højere løn (og måske ubevidst for derved at gøre sig mere attraktive for kvinder). Måske er mænd mere ambitiøse, mere risikovillige, mere pågående, mere iværksættende, mere ensporede end kvinder, - og måske falder kvinder for netop de egenskaber.
Er der ligestilling for den almindelige mand?
Men hvordan står det til med ligestillingen for de brede masser af mænd? Hvis man ser bort fra magtens og pengenes elite, - så viser der sig et stort flertal af mænd, der er dårligere uddannede og alene derfor mindre magtfulde end kvinderne. De er mere kriminelle (6 gange så mange mænd som kvinder er dømt for vold, men mænd er også primært ofrene for volden), mere misbrugende (2/3 er mænd), mere syge og går tidligere i graven end kvinderne (4 år, men den lavtuddannede mand dør 9 år før den højtuddannede kvinde). De er mere enlige – og ensomme. For mange flere mænd end kvinder lykkes det ikke at finde en partner og etablere familie og få børn (85% af singlemænd leder efter en partner - 45% af de ufaglærte mænd er singler). De højtuddannede mænd får kvinderne og børnene (endda måske flere "hold"), - de marginaliserede mænd bliver i provinsen, som kvinderne flygter fra - og får ingen børn. – Og hvis de gør, er det dem, der for det meste mister børnene, når kvinderne går single (Fordi de dårligere forældre? - eller er det diskrimination?). Hvor mænd vælger de kvinder, de kan få, så foretrækker kvinder at være single, hvis ikke hun kan få en af de 20% af mændene, som er tilstrækkeligt attraktive (viser analyse fra datingsider).
Ligestilling i hjemmet?
Og skulle manden være smuk, rig og veluddannet nok til at gøre sig fortjent til familie og børn, så kræver det sin mand at finde den rette plads i hjemmet. Han må jo gerne blive ved med at skaffe godt med penge til huse. Statistikken siger, at kvinder går efter de bedste skaffedyr (netop dem, som måske er årsagen til, at det halter med ligelønnen). Men samtidig forventes han at kunne passe hus og børn på lige fod med kvinden. Han skal fra dag 1 være lige så nærværende sammen med barnet som kvinden, der efter 9 måneders nærkontakt lige har født. Og samtidig skal han så lige alligevel være en rigtig mand, der skruer Ikea-reolen sammen, hænger billedet op og skifter hjul på bilen, - og i øvrigt alligevel som den højere (kvinder vælger mænd, der er 25 cm. højere end dem selv) og fysisk stærkere gerne må give den som ”rigtig mand”: beskyttende, initiativtagende og endda i stand til at ”sætte hende på plads”, - og så alligevel ikke nej, for så er han jo undertrykker. Forvirrende ikke?
Er der demokrati og ytringsfrihed i hjemmet?
Spørgsmålet er: Foregår det i dag mest på hans eller hendes præmisser ude i de små hjem? – Hvem er det egentlig, der har magten? – Er der reelt ligestilling mellem kønnene? – er det mere og mere kvindernes præferencer, normer og standarder, der gælder? (Når det f.eks. hedder, at mænd ikke tager ligelig del i husholdningen, så kan det jo være, fordi mænd har en anden standard for ”nullermænd”). Hvem er det, der bestemmer, hvor skabet skal stå? – Måske er kvinder dårligere til at leve med æstetiske ”fejl og mangler” i indretningen end mænd. Og derfor må hans værktøj og adskilte motorcykel og gulvhøjttalerne og bedstefars lænestol ud.
Hvad med det maskuline aspekt i opdragelsen?
Måske er kvinder bedre til at passe på børn end mænd. Børn må derfor ikke kravle op i træer, fordi de kan falde ned og brække halsen. Og børn skal tage en trøje på, når deres mor fryser. Den mandlige tilgang er måske mere, at barnet skal afprøve sine grænser, slå sig lidt og lære af det, selv lære at regulere sin sult og temperatur osv., lære at orientere sig og finde vej osv. – Barnet skal en dag blive en selvstændig, modig og robust voksen. Det skal derfor ikke (bare) nurses og curles, men udfordres og lære at håndtere skuffelser og modgang. – Og hvis drengen ikke lærer det, ja så bliver han nemt den, som ikke klarer sig på arbejdsmarkedet og erstattes af hårdføre østarbejdere. – og i øvrigt fravælges af de samme kvinder som lige har opdraget dem.
En af forældrene er forkert!
Problemet er, at kvinden ofte ikke betragter manden som et væsen med andre, men lige så legale præferencer, værdier, normer og standarder. Manden er en dårligt fungerende kvinde. Han måles og vejes ud fra kvindens målestok og bliver forkert, når han leger vildt med børnene eller vælger en trøje til barnet, der ikke matcher. Han bliver forkert, når han bare gerne vil disponere over en lille del af væg- og gulvarealet til sine ”grimme, gamle ting”. – Han får skældud, når hunden slipper ind med beskidte poter, og når barnet får en hudafskrabning. – Han bliver til tider set som en dårlig forælder, når han bare gerne vil gøre sin egen søn til et mandfolk.
"Tag det som en mand". Nej lad hellere være, men hvordan så?
Problemet er, at mænd ofte ikke kan finde ud af at sætte grænser for (mange) kvinders styring og regulering og normtyranni i hjemmet. Hans magtmidler er forældede, og han har endnu ikke lært sig nye. Manden kan ikke finde ud af at mærke, afklare, udtrykke og stå fast på sit perspektiv og sine værdier, sine behov og ønsker. Han mister sig selv og sin banehalvdel. Han lader kvinden tage over, når hun nu er så sikker på, hvad hun gerne vil have og ikke vil have. Hun får ret og han får fred – og måske endda lidt sex. For hvor sex i hans verden kan løse en konflikt, skal der nemlig være fred og harmoni, før der kan blive tale om sex fra hendes side. Han bliver nemt en lille hund efter sex, men vil hun have sex med en lille hund?
Mand. Du skal nu lære at tale et nyt sprog, som kvinden er mester i.
Engang havde manden magten i kraft af sin fysiske overlegenhed, hvormed han både kunne dominere og beskytte kvinden. Og kultur og samfund formede sig derefter (Bl.a. blev kun mændene soldater). Den form for magt er nu med rette nærmest kriminaliseret, - hvorimod den magt, som kvinderne gennem evolutionen lærte sig som modvægt, er den gængse og legale. Manden er nu dresseret og afvæbnet overfor kvinden, der er sat fri til nærmest uimodsagt at bruge sin evne til at styre og manipulere gennem sproget (inkl. kropssprog: sin mimik, et blik, en tone osv.). Den kvindelige overlegenhed i kommunikationen er meget magtfuld og indeholder bl.a. udskamning, hvis manden forsøger sig med et modspil (og han skammer sig så meget, at han meget sjældent anmelder psykisk vold fra kvindens side)
Manglende ligestilling har enorme konsekvenser
Den kvindelige og legale måde at være menneske på formidles til drenge i hjemmene, i vuggestuer, børnehaver, skoler og gymnasier, hvor kvinder overalt er i stort overtal. Man siger, at køn er en social konstruktion, men konstruktionen lykkes åbenbart ikke, for drengene mislykkes i at passe ind i den skabelon, som de søges opdraget ind i. De klarer sig dårligere i skolen (3 gange så mange drenge som piger får specialundervisning), - er urolige og får diagnoser som ADHD, - de dropper ud af ungdomsuddannelserne, - selv de tekniske med lav status, - de får de laveste karakterer i gymnasiet og kommer ikke ind på universitetet, - hvorfor de på et tidspunkt bør opsøge en psykolog - hvor 4 ud af 5 i øvrigt er kvinder. Det tyder på, at kønsidentitet og kønsroller ikke bare er noget, der kan konstrueres (og med kvinden som ideal). Der er biologiske forskelle, der naturligt skaber diversitet i roller og identitet.
Mand. Det er slut med den gamle rolle, - vil du overlade det til kvinderne at definere en ny?
Man kan dyrke roller og identitet, så de bliver skævvredne i forhold til det biologiske oplæg, - og ja det har nok været tilfældet med mande- og kvinderollen. Mænd har før skullet være så meget mænd, at det er gået ud over deres egen trivsel og sundhed. Således søger mænd ikke tidsnok til læge. Mænd opsøger nødigt psykologer og psykoterapeuter (kvinder gør det 3 gange så ofte). Og mænd søger heller ikke hjælp på andre måder – f.eks. ved at snakke med andre mænd. Mænd skammer sig over svaghed og sårbarhed, og vil i hvert fald ikke åbenbare denne over for kvinder, som ofte reagerer med at se mænd som ofre, som de skal redde (for mænd er det krænkende at blive opfattet som offer).
Ligestillingsdebatten er vanskelig, idet den dels indeholder rimelige opgør med kulturelt bestemte roller og normer og dels indeholder urimelige krav om at se bort fra de biologisk bestemte forskelle mellem kønnene. For mænd kan det virke som manglende respekt og anerkendelse af det mandlige, af maskulinitet, og de kan faktisk til tider føle det som en form for kastration, hvis de skal leve op til ligestillingskravene – f.eks. vedr. barselsorlov. Debatten bliver også vanskelig, fordi så mange mænd allerede ”er faldet til patten” (er "feminiserede") og kæmper med at leve op til de nye forventninger til mænd. De er bløde og bleskiftende, - og indkapsler tit deres maskulinitet, som så udfolder sig gennem World of Warcraft og kampråb i mændenes omklædningsrum.
Ligestilling mellem det feminine og det maskuline.
Hvis ligestillingen skal lykkes, må vi arbejde for reel ligestilling mellem kønnene – og det vil sige også ligestilling mellem det feminine og det maskuline aspekt. Vi må lære at sætte pris på begge aspekter som afgørende vigtige for vores fælles trivsel og faktisk også for samfundets og menneskehedens fortsatte beståen. F.eks. kan man se det maskuline aspekt i klimakampen som et opgør med offerrollen (Grete Thunberg) og i stedet være en pågående, risikovillig, eksperimenterende ja konkurrerende jagt efter gode løsninger, der kan stoppe den globale opvarmning.
Hvis ligestillingen skal lykkes, må vi i familierne blive enige om, at kvindens perspektiv er vigtigt, men ikke vigtigere end mandens – ikke mindst hvad angår børneopdragelsen (Hvorfor ikke gøre barselsorloven til "barneoplov" for mænd, så de kan tage den, når barnet er 1 år - eller når barnet skal til at lære at cykle mv.?) – Vi har brug for, at både drenge og piger har et aspekt af ”mandfolk”, hvis denne klode skal reddes.
Mand. Bliv skarp på dig selv og din maskulinitet - for det fælles bedste.
Hvis ligestillingen skal lykkes, er det vigtigt, at manden - samtidig med at han værner om sin biologi, sin maskulinitet - også udvikler sine evner til at kommunikere sin identitet, sine tanker og følelser, sine værdier og præferencer – og sine grænser. Han har ikke længere sine gamle magtmidler, som førte til overgreb på kvindens banehalvdel. Han skal ikke erstatte dem med nye midler til dominans, men ”blot” blive stærkere til at være i kontakt med sin egen banehalvdel, tydeliggøre den, handle på den, kommunikere den, - og dermed stille den lige med kvindens banehalvdel.
Vi er ikke ofre for kvinderne, - kun for os selv, hvis vi ikke mander os op.
Vi mænd skal slet ikke falde i den fælde at se os som ofre for de slemme kvinder. Vi skal slet ikke beskæftige os med at lave om på kvinder. Vi skal alene blive på og fastholde vores egen banehalvdel og gøre den til et fantastisk sted at være, - så fantastisk, at kvinderne vil lære at elske det.
Hvis du synes, at mine tanker om ligestilling giver mening, skal du være velkommen i min klinik til en snak om, hvordan du kommer til at trives bedre som mand i samfundet og i hjemmet - tag endelig konen med, hvis du er så heldig at have en.